Stresscoaching 2018-05-01T11:39:33+00:00

Stresscoaching

Stress koster årligt det danske samfund et tocifret milliardbeløb. Der er mange årsager til stress, og det er individuelt, hvordan vi reagerer på belastninger. Men grundlæggende handler stress om en ubalance mellem ressourcer og krav. Der skal sættes ind på flere niveauer, hvis stress skal håndteres effektivt.

”Jeg har for nylig taget en videreuddannelse som stresscoach, fordi jeg er optaget af, hvordan vi kan forebygge og håndtere stress bedre, end vi gør nu. Jeg har arbejdet med ledelse i mange år…. Og koblingen mellem ledelse, trivsel og stressforebyggelse er vigtig, hvis vi skal takle den samfundsudfordring, som stress er gået hen og blevet.”

Individuelt forløb

Stresscoaching handler om at finde mikro-strategier, der kan hjælpe den enkelte videre fra en situation vedkommende står i, som opleves belastende. Stress påvirker os forskelligt, og hvert forløb skal sammensættes, så det passer til fokuspersonen og situationen. Et typisk forløb kunne være 5 samtaler af 1.5 time. På første møde afklares situationen og rammen for samtalerne, f.eks. også om den praktiserende læge er involveret, om arbejdspladsen er involveret og hvordan. Samtalerne er naturligvis fortrolige.

Ledelse

Trivsel på arbejdspladsen handler blandt andet om balance mellem ressourcer og krav. Men vi oplever de samme krav forskelligt. God ledelse er derfor afgørende for at skabe trivsel blandt medarbejdere, nedbringe sygefravær og øge produktivitet og kvalitet i den enkelte enhed, hvad enten man er leder for et team, en afdeling eller en virksomhed.
Vi har derfor udviklet et nyt kursusforløb for ledere med det formål at styrke ledernes kompetencer i at bedrive trivselsledelse og bruge deres relationskompetencer mere bevidst. Se mere på Trivselsledelse.dk